Gå til hovedindhold
Du er her:

Målsætning og værdigrundlag

I Kvindehuset i Lyngby hjælper vi voldsramte kvinder og deres børn 

Målsætning

Kvindehusets målsætning er at yde husly og beskyttelse til voldsramte kvinder og deres børn.

Kvindehuset har som udgangspunkt, at der i alle mennesker findes ressourcer. For at disse ressourcer kan afdækkes, er det nødvendigt med en høj grad af tillid og tryghed.

Målet med opholdet i Kvindehuset i Lyngby er, at genopbygge den enkeltes selvtillid og selvrespekt således, at det er muligt at løse problemerne konstruktivt.

I samarbejdet mellem beboere og personale, lægger vi vægt på åbenhed, gensidig respekt og ligeværdighed.

Værdigrundlag

Kvindehuset i Lyngbys værdigrundlag er: 

”gennem samarbejde, faglighed og udvikling samt ved anvendelse af rummelighed, humor og omsorg, at udvise ansvarlighed, tillid, respekt og ligeværd i kontakten med kvinder, børn, kollegaer og samarbejdspartnere.”